
Til de økologiske landmænd sagde Mette Gjerskov på Økologernes generalforsamling bl.a:
Jeg vil også sige til jer, at jeg er altså også minister for de konventionelle. De klapper ikke lige så meget, som I gør, men jeg er stadig deres minister.
De konventionelle skal også have en fremtid – de skal også udvikles. Derfor har vi oprettet Natur- og Landbrugskommissionen. Jeg vil gerne arbejde for nogle ting i resten af landbruget – for eksempel den forureningsfrie svinestald og et balanceret landbrug og natur, sådan at der nogle steder skal produceres mere og andre steder mindre. Men I skal vide, at jeg ikke vil være med til at rive tæppet væk under de konventionelle.
Heraf kan man udlede, at Natur- og Landbrugskommissionen skal sikre det konventionelle landbrug og at ministeren tror på det gnidningsfrie knald. Det svarer nemlig nogenlunde til den forureningsfrie svinestald. Også kaldet månegrisen.
